Viltu gerast ßskrifandi?

     
7. oktˇber 2016

┴r kart÷flunnar var 2008

 

┴r kart÷flunnar ľ lei­in til ═slands

 

MatvŠla- og Landb˙na­arstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna ľ FAO ľ stendur fyrir ■vÝ a­ Ý ÷llum a­ildarl÷ndum SŮ skuli ßri­ Ý ßr, 2008, vera helga­ kart÷flunni. VÝ­ast eru ■essi tilmŠli tekin alvarlega og kart÷flunni sřndur margvÝslegur sˇmi. RÝkisstjˇrnir, sveitarfÚl÷g, frjßls fÚlagasamt÷k, skˇlar ß ÷llum stigum og ekki sÝ­ur einkafyrirtŠki af řmsum toga hafa allt ■etta ßr, og hluta ˙r ßrinu Ý fyrra, unni­ kappsamlega a­ ■vÝ a­ standa fyrir hßtÝ­um, vi­bur­um, rß­stefnum, sřningum, bˇka- og frÝmerkja˙tgßfu ■ar sem allt snřst um kart÷flur, ■essa stˇrkostlegu jurt sem er Ý ■ri­ja sŠti ß listanum yfir undirst÷­ufŠ­utegundir alls mannkyns. Einungis hrÝsgrjˇn og hveiti standa ■ar ofar.

 

Um ÷ll bygg­ bˇl

Gullauga, lÝfrŠnt rŠkta­ar.
Me­al ■essara undirst÷­ufŠ­utegunda hefur kartaflan ■ß sÚrst÷­u a­ allir ľ e­a a­ minnsta kosti velflestir ľ jar­arb˙ar geta rŠkta­ og veri­ sjßlfum sÚr nˇgir me­ ■ennan ÷ndvegiskost. Ůa­ ■arf nefnilega ekki svo řkja stˇran gar­fl÷t til a­ rŠkta ßrsfor­a af kart÷flum fyrir hvern fj÷lskyldume­lim. Eitt af markmi­um FAO me­ kart÷flußrinu er einmitt a­ vekja athygli ß ■essu og benda um lei­ ß a­ engin matjurt sÚ eins vel til ■ess fallin a­ bŠgja hungurvofunni frß og einmitt kartaflan. H˙n ■rÝfst svo a­ segja allsta­ar, ■arf lÝti­ rřmi og stuttan rŠktunartÝma

Ůa­ er einmitt s˙ sÚrsta­a kartaflnanna a­ hŠgt er a­ rŠkta ■Šr svo til um ÷ll bygg­ bˇl sem gerir ■Šr mannkyninu svo ver­mŠtar. ŮŠr ■rÝfast hvarvetna ■ar sem me­alsumarhiti nŠr 7░C-10░C Ý 90 daga samfellt og eins dafna ■Šr Ý hlřrra loftslagi ■ar sem dagshiti getur fari­ allt upp Ý 27░C ľ en vilja ■ß hafa svalari nŠtur. Ůa­ mß ■vÝ segja a­ kart÷flur sÚ hŠgt a­ rŠkta um alla j÷r­, frß GrÝmsey Ý nor­ri og til Magellansunds Ý su­ri. Einu svŠ­in sem h˙n dafnar ekki eru ß lßglendi hitabeltisins ■ar sem hitinn og rakinn eru henni um megn. Aftur ß mˇti ■rÝfast kart÷flur prř­ilega uppi Ý fj÷llum og ß hßslÚttum beggja vegna Mi­baugs.

 

Uppruni - Andesfj÷ll

En ■a­ var Ý hinum hßtindu­u Andesfj÷llum sem kart÷flur voru fyrst rŠkta­ar sem mannamatur fyrir svo sem 8000 ßrum, eftir ■vÝ sem nřustu rannsˇknir greina frß. Nßnar tilteki­ vi­ hi­ stˇra TÝtÝkakavatn (Titicaca) ß m÷rkum Per˙ og BˇlivÝu. Ůar hafa lÝka ■rˇast rŠktunara­fer­ir sem skila mun meiri uppskeru en ■ekkist annars sta­ar Ý ver÷ldinni og ■akka skyldi ma­ur eftir ÷ll ■essi 8000 ßr! En a­fer­ir frumherja kart÷flurŠktunarinnar eru vinnufrekari og nßtengdari ÷llu daglegu lÝfi fˇlks heldur en vinnuferli og afkastakr÷fur ■eirrar n˙tÝma vÚlvŠ­ingar sem er veri­ a­ innlei­a Ý ■essa frumklakst÷­ kart÷flunnar, sem skila svo mun fŠrri kart÷flukÝlˇum ß flatareiningu en gamla yfirlegutŠknin. Og ■essi tŠkni■rˇun er vÝst, og ■vÝ mi­ur, alveg a­ ganga frß g÷mlu a­fer­unum Ý frumheimkynnum kart÷flunnar og fßir eftir sem kunna til verka upp ß ägamla mßtannô.

 

Gamalt og gott ľ fljˇtandi og flott

Sem betur fer er nokkur hreyfing komin ß ■a­, a­ sn˙a til baka og a­ vi­halda a­ minnsta kosti ■ekkingu og Šfingum ß rŠktunara­fer­um ägamla fˇlksinsô. ŮŠr voru nokku­ margar og m÷rku­ust af a­stŠ­um ß hverjum sta­. Merkilegastu kart÷flugar­arnir vi­ TÝtÝkakavatn voru svokalla­ir äflotgar­arôľ uppbygg­, fjˇtandi be­ ˙ti Ý vatninu. Ůar sß vatni­ um a­ jafna hitamun dags og nŠtur og rakinn hÚlst ßvalt jafn. Ůarna var mun minni hŠtta ß nŠturfrostum en uppi ß landi, ■ar sem frostnŠtur eru yfirleitt reglan. Ůar breiddi fˇlk d˙ka yfir be­in ß kv÷ldin ľ e­a kveikti elda til a­ lßta reykinn halda frostinu frß. LÝfi­ snerist um kart÷flur, fˇlk vakta­i kart÷flube­in sÝn eins og ungab÷rn, d˙lla­i og dudda­i svo a­ segja vi­ hverja einstaka pl÷ntu. Og ■etta var ekki a­ ˇfyrirsynju: Bryg­ist kart÷fluuppskeran var­ hart Ý ßri og jafnvel hungursney­ hjß fjallab˙um. Einungis kartaflan ger­i ■eim kleyft a­ lifa svona hßtt uppi Ý har­neskjulegu landslagi Andesfjallana. En fjallab˙arnir vi­ TÝtÝkakavatn voru ekki lengi einir um kart÷flurŠktina. RŠktun hennar var or­in ˙tbreidd um allan Andesfjallaklasann, frß bygg­unum sy­st Ý Chile, PatagˇnÝu og nor­ur til hßfjallana Ý Mi­-AmerÝku, fyrir svo sem 5000 til 3000 ßrum. Kartaflan var undirsta­a Inkaveldisins.

 

Matarkartaflan ľ ekki bara ein

Af hef­ er vÝsindaheiti matarkart÷flunnar tilgreint sem Solanum tuberosum ľ h˙n er af Kart÷fluŠtt, sem reyndar hefur lÝka veri­ k÷llu­ NßttskuggaŠtt Ý Evrˇpu ■ar sem flestir fulltr˙ar hennar eru eitra­ir fulltr˙ar t÷fra- og nornajurta. ŮvÝ h÷f­u margir Evrˇpumenn řmigust ß ■vÝ a­ leggja sÚr hana, e­a henni skyldar amerÝskar matjurtir eins og tˇmata og papriku, til munns fyrst eftir a­ ■Šr bßrust austur um haf. Matarkart÷flurnar finnast hvergi ävilltarôen hafa or­i­ til ˙r bl÷ndum margra nßskyldra, rˇtarhnř­ismyndandi tegunda sem vaxa vÝ­a um Su­ur- og Mi­-AmerÝku. Meira a­ segja Ý Nor­ur-AmerÝku eru lÝka til ävilltarôtegundir sem mynda svipu­ rˇtarhnř­i og b˙a yfir lÝkum eiginleikum og hinar su­lŠgari äsysturô■eirra, ■ˇtt ekki hafi ■Šr komi­ vi­ s÷gu Ý kart÷flukynbˇtunum fyrr en ß sÝ­ari ßrum.

 

Kart÷flur um heiminn

Solanum tuberosum er af nßttskuggaŠtt
Sem fyrr sag­i voru kart÷flur bara ■ekktar me­al fjalla- og hßslÚttub˙a Ý Su­ur- og Mi­-AmerÝku ■egar Evrˇpumenn bar ■ar fyrst a­. Tali­ er a­ spŠnski konkvistadorinn og lukkuriddarinn Pizarro hafi fyrstur Evrˇpumanna komi­ me­ kart÷flur til äGamlaheimsinsô ľ og ■ß a­ sjßlfs÷g­u til Spßnar. Ůetta er um 1560. Port˙galskir sŠriddarar voru einhverjum mßnu­um seinni til. En um 1570-1580 eru kart÷flur komnar hÚr og hvar sem ôk˙rݡsaö Ý grasagar­a a­als og menntamanna ßlfunnar. Fyrsta ÷ld kart÷flunnar Ý Evrˇpu var ■vÝ fremur tÝ­indasnau­ og menn vissu varla af ■vÝ a­ ■arna var jurt sem miklu ßtti eftir a­ breyta um gang veraldars÷gunnar. Bara Port˙galir h÷f­u veri­ svo forsjßlir Ý upphafi hinnar äevrˇpsku kart÷flus÷guô a­ taka kart÷flur til nřlendna sinna og ßhrifasvŠ­a Ý AfrÝku og Austurl÷ndum fjŠr ľ og hjß ■eim hefur ■ß lÝklega veri­ s˙ hugsun undirliggjandi, a­ ■arna vŠri kominn ˇdřr og einfaldur kostur til a­ metta munna ■ess fj÷lda nau­ugra e­a viljugra ■jˇna sem ■eir ■urftu til a­ framlei­a änřlenduv÷rurô port˙galska heimsveldisins. Og Port˙galir heimavi­ voru lÝka farnir a­ sřna ■essari nřlundu Ý fŠ­uframbo­inu nokkurn ßhuga, ■vÝ a­ Ý lok sautjßndu aldar er fari­ a­ geta um kart÷flugar­a Ý port˙g÷lskum bŠjum og bygg­um. Ůa­ er nŠstum hßlfri ÷ld fyrr en a­rar evrˇpu■jˇ­ir geta stßta­ af. Og einnig voru Spßnverjar lÝka byrja­ir a­ ■reifa fyrir sÚr me­ kart÷lurŠktina stuttu sÝ­ar, einkum eftir a­ ■a­ uppg÷tva­ist a­ kart÷flurnar voru gˇ­ur skrÝnukostur ß sjˇ og virtust bŠgja frß skyrbj˙gnum, ■essum vßgesti sem stafa­i af C-vÝtamÝnskorti og allir sjˇmenn ˇttu­ust.

 

Bretlandseyjar og Nor­ur-AmerÝka

ŮŠr go­sagnir hafa lengi veri­ uppi Ý gar­yrkjubˇkmenntunum og gar­yrkjus÷gunni a­ ■a­ hafi veri­ sir Walter Raleigh sem fŠr­i Ýb˙um Bretlandseyja kart÷flurnar, og bŠtt um betur me­ ■vÝ a­ koma ■eim vestur til landnemabygg­ana Ý VirginÝu, sem n˙ er eitt af rÝkjum BandarÝkjanna. N˙, ef ■a­ var ekki hann, ■ß var ■a­ sir Francis Drake. En hvorugt mun vera rÚtt. Sir Walter kom Bretum vissulega upp ß tˇbaksreykingar og fÚkk send tˇbaksbl÷­ frß VirginÝu, en sjßlfur steig hann aldrei ■ar ß land. Aftur ß mˇti fÚkk hann miki­ landsetur ß ═rlandi ľ og ■ar lÚt hann landseta sÝna hefja umtalsver­a kart÷flurŠkt um 1690. Ůß h÷f­u kart÷flur borist til ═rlands um tuttugu ßrum fyrr. ═rar h÷f­u teki­ ■eim fegins hendi og komist upp ß lagi­ me­ rŠktun ■eirra og matrei­slu. Til VirginÝu h÷f­u kart÷flur borist eftir ÷­rum, og ˇskrßsettum lei­um mun fyrr og ■a­an barst eiginleg rŠktun ■eirra til Englands ľ og vÝst alveg ßn a­sto­ar sir Walters! Sama er a­ segja um sir Francis, ■vÝ ■ˇtt sagt sÚ a­ hann hafi komi­ me­ fyrstu kart÷flurnar til Englands frß Chile Ý kring um ßri­ 1580, er ■a­ vÝst ekki alveg rÚtt. TÝmasetningin 1588 mun vera rÚttari og ˙tsŠ­i­ tali­ hafa reki­ ß land ˙r prˇvÝanti skipa spŠnsku Arm÷­unnar sem granda­ var ■arna Ý Ermasundi ■etta vor. En sagnfrŠ­ingar og skrßsetjarar ■essara tÝma munu hafa noti­ ■ess a­ lßta nokkurn hetjuljˇma leika um ■ß sem l÷g­u ■eim til pappÝr, blek og penna auk fŠ­is og h˙saskjˇls.

 

═rar ľ sorgarsaga

═rar h÷f­u strax teki­ kart÷flunum opnum ÷rmum ■egar ■Šr bßrust ■anga­ um 1570. Ůeir nß­u afar fljˇtt t÷kum ß rŠktun ■eirra og hi­ Ýrska ve­urfar ßtti einkar vel vi­ kart÷flurŠktina. L÷ng, r÷k og tilt÷lulega sv÷l sumur ullu ■vÝ a­ kart÷flurnar spruttu afar vel og ═rar litu ß kart÷flur sem lÝfsbj÷rg sÝna. ═ fyrsta sinn Ý margar aldir fÚkk allur almenningur, sem eiginlega voru ßnau­ugir leiguli­ar, daglega magafylli og ■jˇ­inni fj÷lga­i hratt. En svo kom rei­arslagi­. ┴ ßrunum 1845-1849 herja­i kart÷flumygla ß kart÷flul÷nd ═ra me­ ■eim aflei­ingum a­ uppskeran brßst og leiguli­arnir h÷f­u ■vÝ ekkert fyrir sig og sÝna a­ leggja. En ■a­ var n˙ ekki svo a­ ekki vŠri til nˇgur matur ß ═rlandi ÷ll ■essi ßr. Landeigendur voru flestir Englendingar sem kŠr­u sig kollˇtta um kj÷r landseta sinna. Og ß me­an ■jˇ­in svalt lÚtu ■eir flytja ˙t ˇgrynnin ÷ll af kj÷ti og korni til Englands og Vesturheims. Framkoma Englendinga vi­ ═ra ß ■essum ßrum ney­arinnar var hreint ˙t sagt ljˇt og ger­i illt verra. Kart÷flumyglan olli dau­a fimmtßn hundru­ ■˙sunda manna, einkum og helst fyrir tilverkna­ herra■jˇ­arinnar. Og ß ■essum ßrum flosnu­u u.■.b. jafn margir ═rar upp frß heimalandi sÝnu og freistu­u gŠfunar Ý Vesturheimi. Svo miki­ kva­ a­ ■essum landflˇtta a­ menn ˇttu­ust landau­n ß ═rlandi Ý kj÷lfar hans. ┴hrifa ßfallsins gŠtti Ý landinu langt fram ß sÝ­ustu ÷ld.

 

Kart÷flur ß Nor­url÷ndum - Alstr÷mer

Til Nor­urlanda bßrust kart÷flur fyrst ß ßrunum um 1650, en ■ß bara sem ein af ä■essum forvitnilegu pl÷ntum frß Nřja-Heiminumô og voru rŠkta­ar sem slÝkar Ý g÷r­um hef­arfˇlks og frŠ­imanna. Sß sem fyrstur er nafngreindur Ý tengslum vi­ kart÷flur ß okkar slˇ­um var sŠnski grasa- og nßtt˙rufrŠ­ingurinn Olof Rudbeck, sß hinn sami og Fr˙arhatturinn, Rudbeckia, er kenndur vi­. En hann setti ni­ur nokkrar kart÷flur vori­ 1658 ľ hundra­ ßrum ß­ur en fari­ var a­ rŠkta kart÷flur ß ═slandi. Og reyndar mß segja a­ SvÝar hafi ri­i­ ß va­i­ hva­ kart÷flurŠktina ß Nor­url÷ndum var­ar. Ůa­ var athafnama­urinn Jˇnas Alstr÷mer og sonur hans, Klßus, sem veg og vanda h÷f­u af ■vÝ. Jˇnas ■essi var klˇkur nßungi af al■ř­uŠttum sem haf­i au­gast af ä˙trßsô til Englands, ■ar sem hann kynntist i­nrekstri og tileinka­i sÚr einkum ullarvinnslu og vefna­ari­na­. Og eitt og anna­ kynnti hann sÚr lÝka Ý ■eirri i­nvŠ­ingu sem ■ß var a­ hefjast ■ar Ý landi. Hann kom sÚr upp ullarverksmi­ju Ý Englandi og rak hana me­ gˇ­um hagna­i og au­ga­ist vel af. En um mi­jan aldur sneri hann aftur heim til SvÝ■jˇ­ar og settist a­ Ý Alingsňs Ý Vestur-Gautlandi, nßlŠgt fŠ­ingarsta­ sÝnum. Ůar bygg­i hann allt upp ß enskan mßta og kom ß laggirnar margvÝslegum i­na­i, en einkum ■ˇ ullarvinnslu og vefna­i. En um lei­ ger­ist hann stˇrjar­eigandi og bˇndi. Honum var var ■a­ miki­ kappsmßl a­ fß fram betri ull af sŠnsku fÚ og skrifa­i miki­ um hvernig best vŠri a­ fara a­ ■vÝ. Og einmitt ■essi ullarßhugi hans ßsamt ■eirri sta­reynd a­ hann ger­ist brautry­jandi kart÷flurŠktarinnar Ý sŠnska rÝkinu tengir hann ß ˇbeinan hßtt vi­ ä═sland Ý dagô. Kannski olli Jˇnas Alstr÷mer fyrst og fremst hugarfarsbreytingu me­al SvÝa og er oft talinn vera upphafsma­ur hins sŠnska n˙tÝma■jˇ­fÚlags. En nafni hans er samt oftast haldi­ ß lofti fyrir ■a­, a­ hann kom kart÷flunni äß korti­ô sem daglegri neysluv÷ru um svo gott sem ÷ll Nor­url÷nd. Vori­ 1724 lÚt hann setja ni­ur kart÷flur ß břli sÝnu Ý fyrsta sinn og beitti, a­ ■vÝ a­ sagt er, řmsum br÷g­um til a­ fß leiguli­a sÝna og verkafˇlk til a­ bor­a uppskeruna. Og ■a­ lei­ ekki ß l÷ngu ■ar til a­ kart÷flurŠktin var­ or­in almenn um allt sŠnska rÝki­, sem ■ß nß­i reyndar yfir Finnland og hluta EystrasaltsrÝkjanna einnig, ■annig a­ kart÷flusaga ■eirra ■jˇ­a er samofin hinni sŠnsku.

 

Kartaflan Ý Danaveldi

Lengi vel treg­u­ust Danir vi­ a­ taka kart÷flur upp Ý sÝna daglegu fŠ­uvenjur. ١ h÷f­u yfirv÷ld, me­ konung Ý fararbroddi, hvatt ■egna sÝna eindregi­ snemma ß ßtjßndu ÷ld a­ taka fagnandi vi­ ■essari gu­sgj÷f. En lÝti­ ger­ist samt Ý ■eim mßlum fyrr en landflˇtta H˙genottar fengu hŠli Ý landinu um 1720. Ůeir rŠktu­u kart÷flur Ý stˇrum stÝl, en uppskerunnar var bara neytt innan ■eirra ra­a og kart÷flurŠktin barst lÝti­ ˙t til annars fˇlks. En svo var ■a­ um 1760 a­ alvara var ger­ ˙r ■eirri hugmynd, a­ tÝmabŠrt vŠri a­ fara a­ rŠkta upp jˇsku hei­arnar. Tugir ■řskra fj÷lskyldna frß RÝnarhÚru­um voru lokka­ar me­ gyllibo­um til a­ rŠkta upp ■etta magra og ˇnumda land. ŮŠr komu fˇtgangandi ■essa l÷ngu lei­. Landi­ var erfitt Ý vinnslu og gaf lÝti­ af sÚr. Ůjˇ­verjarnir stundu­u Ý byrjun hef­bundinn b˙skap me­ b˙fÚna­i og kornrŠkt. En ■a­ skila­i litlu fyrir allt erfi­i­ svo a­ vi­ lß a­ ■eir gŠfust upp og flyttu aftur heim, hva­ og sumir ■eirra ger­u og ß s÷mu tveim jafnfljˇtum og fyrr. Eftir ur­u r˙mlega tuttugu fj÷lskyldur. Ůß kom kartaflan til s÷gunnar, äkart÷flu■řskararnirô eins og ■eir voru kalla­ir sÝ­ar, ur­u sÚr ˙ti um kart÷flu˙tsŠ­i, sagan segir ekki hva­an, og hˇfu kart÷flurŠkt Ý stˇrum stÝl. ═ ■etta sinn slˇ kartaflan Ý gegn Ý Danm÷rku og margir afkomendur äkart÷flu■řskarannaô eru enn Ý dag me­al styrkustu kart÷flubŠnda Dana. Og ßri­ 1772 gaf äDet kgl. danske Landhusholdningsselskabô ˙t bŠklinginn äKartoflers Avl og Brugô sem dreift var ˇkeypis um ÷ll Nor­url÷nd. Um lÝkt leyti var lÝka fari­ a­ efna til samkeppna um vellukka­a kart÷flurŠkt ľ og vegleg ver­laun veitt sigurvegurunum. SÝ­an hefur kart÷fluneysla bara aukist ß Nor­url÷ndum, samt me­ ÷rlitlun ni­urdrŠtti ß ßrunum milli 1950 og 1960. N˙ er me­alneysla Nor­urlandab˙a ß kart÷flum um 120 kÝlˇgr÷mm ß hvert mannsbarn ßrlega og lÝkur benda til ■ess a­ ■a­ eigi, me­ hŠkkandi kornver­i, eftir a­ aukast upp Ý 200 kÝlˇ pr/mann ß ßrunum 2015-2020. A­ ■vÝ skal a­ minnsta kosti stefnt skv. ߊtlunarspßm FAO.

 

Kart÷flur ß ═slandi Ý 250 ßr!

M÷rg afbrig­i af kart÷flum er Ý rŠktun, einnig hÚr ß landi.
Ůa­ vill lÝka svo skemmtilega til a­ ß ■essu ßri eru nßkvŠmlega 250 ßr sÝ­an kart÷flu˙tsŠ­i var fyrst sett ni­ur Ý Ýslenska mold og skila­i ■okkalegri uppskeru um hausti­. Ůa­ var ß Bessast÷­um vori­ 1758. Sß sem fyrir ■vÝ stˇ­ var sŠnsk-■řskur barˇn, Friedrich Wilhelm Hastfer a­ nafni, sem haf­i veri­ fenginn hinga­ til lands ßsamt sŠnskum fjßrhir­i sem numi­ haf­i sÝn frŠ­i og unni­ ß b˙i ■eirra Alst÷merfe­ga, Jˇnas Botsach a­ nafni, til a­ kenna ═slendingum rŠktun og hir­ingu ß sau­fÚ ß ■vÝ fjßrb˙i sem sett var ß laggirnar a­ Elli­avatni af Sk˙la Magn˙ssyni fˇgeta til a­ tryggja ullarframbo­, og ■ˇ umfram allt ullargŠ­i, fyrir InnrÚttingarnar Ý A­alstrŠti. Jˇnas Botsach var jar­bundinn og praktÝskur bˇndi sem setti ekki vosb˙­ina fyrir sig, ■ˇtt hann yr­i lei­ur ß vanefndum Sk˙la. Barˇninn ■ˇtti lÝklega af of tignum Šttum til a­ hŠgt vŠri a­ lßta hann hřrast me­ fjßrhir­unum uppi ß Elli­avatni. ŮvÝ var honum uppb˙i­ r˙m og kammers hjß amtmanninum ß Bessast÷­um. Ůa­ var­ til ■ess a­ kart÷flurnar fˇru ni­ur ß Bessast÷­um en ekki Elli­avatni. Hastfer var n˙ einu sinni sendima­ur konungsins, Fri­riks fimmta, og slÝkt fˇlk var ekki lßti­ liggja vi­ rei­ing Ý ■ß daga. ËvÝst er um tengsl Hastfers vi­ ■ß Alstr÷merfe­ga, en samkvŠmt athugasemd sem Klßus Alstr÷mer lÚt um hann falla, ˇnafngreindan, vir­ast ■eir fe­gar (sem voru bß­ir algj÷rlega lausir vi­ h÷f­ingjadekur, helgislepju og menntahroka) ekki hafa bori­ mikla vir­ingu fyrir ■essum hrakhˇlabarˇni og ßliti­ hann vera hÚgˇmafullan rugludall og uppskafning!

 

Raunasaga og engar ■akkir

Hastfer og fÚlagar fluttu inn merÝnˇhr˙ta til a­ kynbŠta Ýslenska fjßrstofninn og fß af honum mřkri ull. En ekki tˇkst ■a­ sem skyldi. Hr˙tunum fylgdi klß­amaur, sem sÝ­an gekk ß anna­ fÚ og var­ a­ landlŠgri pest og bŠndum mikill tjˇnvaldur. Enn er kosta­ miklu til Ý bardaganum vi­ fjßrklß­amaurinn. Vegna fjßrklß­amßlsins fÚkk Hastfer vi­urnefni­ ähr˙tabarˇninnô og enga ■÷kk fyrir a­ hafa fŠrt okkur kart÷flurnar ßri fyrr en sÚra Bj÷rn Ý Sau­lauksdal sem enn nřtur samt hei­ursins, alveg ver­skulda­, ■annig sÚ­! Ůa­ mß lÝka lei­a lÝkur a­ ■vÝ, a­ ■Šr kart÷flur sem vi­ nefnum äRau­ar Ýslenskarô sÚu einmitt komnar frß Hastfer og fengnar frß ■eim Alstr÷merfe­gum Ý SvÝ■jˇ­. ŮŠr eru enn nokku­ rŠkta­ar sem sŠlkerakart÷flur ß Nor­url÷ndum og ganga ■ar undir heitinu äGamlar sŠnsk-rau­arô. En kart÷flur sÚra Bj÷rns kallast äGular Ýslenskarô og munu hvergi vera Ý rŠktun utan ═slands. SÚra Bj÷rn mun n˙ samt hafa fengi­ og gert tilraunir me­ fleiri kart÷fluafbrig­i, ■ˇtt ekkert ■eirra hafi var­veist nema ■essar gulu.

 

 

 

 Hafsteinn Hafli­ason,  maÝ 2008

meira...
 

 
7. oktˇber 2016

S˙rsa­ grŠnmeti

 

S˙rsa­ grŠnmeti 

 

Af v÷ldum hins stutta sumars hÚr ß landi er ekki hŠgt a­ hafa nřtt grŠnmeti til matar, nema lÝtinn hluta ßrsins, ■rjß, Ý mesta lagi fjˇra mßnu­i.

Allan hinn hluta ßrsins ver­a menn a­ vera ßn grŠnmetisins a­ mestu leyti. Og ■ˇ ä■arf kßlßt a­ aukast a­ miklum mun. ═slenzka ■jˇ­in kann satt a­ segja ekki ßti­ enn■ß hva­ ■a­ snertir" (Ingˇlfur DavÝ­sson Ý Gar­yrkjuritinu 1942, bls. 148). Menn ver­a a­ notfŠra sÚr hvern ■ann m÷guleika, sem fyrir hendi er, til a­ geyma nřtt grŠnmeti til vetrarins. Ein slÝk a­fer­ ver­ur hÚr ger­ a­ umrŠ­uefni. A­ vÝsu er h˙n g÷mul og gamalreynd, en mun ■ˇ lÝtt hafa veri­ notu­ hÚr ß landi til grŠnmetisgeymslu.

 

Ţms efni eru til ■ess hŠf a­ verja matvŠli gegn rotnun og ÷­rum skemmdum. Ůar ß me­al eru řmsar sřrur, t. d. ediksřra og mjˇlkursřra. Ůegar matvŠli eru geymd Ý ediksřru, eru ■au a­ jafna­i l÷g­ Ý hana fulltilb˙na; en hŠgt er a­ lßta mjˇlkursřruna myndast Ý matvŠlunum, og rotverjast ■au ■ß af sjßlfu sÚr, ef svo mŠtti a­ or­i kve­a. Ein slÝk fŠ­utegund, sem getur mynda­ nŠgjanlega miki­ af mjˇlkursřru, er hvÝtkßl, og er ■a­ kalla­ s˙rkßl, ■egar ■a­ hefur s˙rna­.

 

Mjˇlkursřrugerjunin stafar af starfsemi sÚrstakra gerla, og eru ■eirra helztir mjˇlkursřrugerlar (Streptobacterium plantarum), en mjˇlkursřran myndast vi­ efnaskiptingu ■eirra. ┴hrif mjˇlkursřrunnar og ediksřrunnar eru svipu­, en mjˇlkursřran hefur me­al annars ■a­ fram yfir ediksřruna, a­ h˙n er betri ß brag­i­ og hollari. Ůetta eru lÝka m. a. ßstŠ­urnar fyrir ■vÝ, a­ mjˇlkursřran er notu­ til drykkjar (t. d. sřrudrukkur), til matar (t.d. s˙rmjˇlk og yogh˙rt), og a­ Ý henni eru geymd matvŠli yfir veturinn, t. d. svi­, lundabaggar og blˇ­m÷r Ý s˙rri mysu.

 

HŠgt er a­ b˙a til s˙rkßl ˙r ÷llum tegundum hvÝtkßls, en beztar eru ■Šr tegundir, sem mynda hn÷ttˇtt og ■Útt kßlh÷fu­. Yztu, grŠnu bl÷­in mß ■ˇ ekki nota, ■vÝ s˙rkßli­ fŠr af ■eim verra brag­, og ˙r grŠnum bl÷­um a­allega e­a eing÷ngu er ekki hŠgt a­ b˙a til s˙rkßl, kßli­ f˙lnar ß­ur en ■a­ s˙rnar. Kßlh÷fu­in, sem notu­ eru Ý s˙rkßli­, eiga a­ vera ■Útt og nř og bl÷­in ljˇsgul ß litinn. Kßli­ er ekki ■vegi­, ■vÝ ß kßlbl÷­unum sÝtja mjˇlkursřrugerlarnir, sem eiga a­ sřra kßli­. Vi­ ■vottinn myndu ■eir a­ miklu leyti skolast burtu, og er ■votturinn ■vÝ ekki einasta ˇnau­synlegur, heldur og ska­legur. En a­ sjßlfs÷g­u ver­ur a­ skera burtu alla skemmda bletti og ˇhreina, ef slÝkt skyldi fyrirfinnast, svo kßli­ smitist ekki af rotnunargerlum og myglusveppum, en ■ß gŠti byrja­ skemmd Ý ■vÝ, ß­ur en s˙rnlinarinnar er fari­ a­ gŠta til muna. Auk ■ess geta skemmdir blettir Ý hvÝtkßlinu orsaka­ ˇbrag­ af s˙rkßlinu.

 

Kßli­ er skori­ ni­ur Ý rŠmur, sem eru ╝ľŻ cm ß breidd, blanda­ vandlega fÝnu matarsalti og sÝ­an pressa­ (t.d. me­ h÷ndunum) ni­ur Ý trÚkvartil e­a leirkrukku. Eru notu­ 10ľ30 g. af salti Ý hvert kg. af kßli. Ef ni­urskori­ kßli­ er elt nˇgu vel me­ saltinu, ver­ur kßli­ rakt, og me­ ■vÝ a­ pressa ■a­ vel ni­ur Ý Ýlßti­, ver­ur rakinn nˇgur til a­ ■ekja kßli­ algj÷rlega. Ůegar allt ■a­ kßl er komi­ Ý Ýlßti­, sem Ý ■a­ ß a­ fara, er hreinn kl˙tur lag­ur ofan ß kßli­, ■ar ofan ß g÷tˇtt fj÷l (helzt ˙r beyki) og ofan ß fj÷lina hreinn steinn, svo kßli­ sÚ allt af ■aki­ safanum. ┴ Ýlßtinu ver­ur a­ vera um 5 cm bor­, ■vÝ kßli­ lyftist og frey­ir af gerjuninni. N˙ er Ýlßti­ sett Ý hlřtt herbergi, svo kßli­ gerjist. Til gerjunarinnar eru ca. 20░C heppilegust. Vi­ ■ann hita lifa og tÝmgast mjˇlkursřrugerlarnir vel, og er gerjuninni loki­ a­ tveim e­a ■rem vikum li­num. Ůß er kßli­ sett ß kaldan sta­, svo ■a­ s˙rni ekki um of, og er geymt ■ar.

 

Eftir nokkurn tÝma sezt mygluskßn ofan ß safann, sem stendur ß s˙rkßlinu. Ůa­ er Šskilegt a­ taka ■essa skßn ofan af ÷­ru hverju og ■vo kl˙tinn, fj÷lina og steininn jafnframt Ý heitu vatni. Ůess skal ■ß gŠtt, a­ safinn hylji kßli­ vel. Ef svo skyldi ekki vera, er bŠtt ß ■a­ hreinu, k÷ldu vatni.

SÚ kßli­ verka­ og geymt eins og hÚr var sagt, gerist ■ess engin ■÷rf a­ ■vo ■a­, ß­ur en ■a­ er nota­. Ma­ur skyldi for­ast allan ■vott ß ■vÝ, sÚrstaklega vegna ■ess, a­ ■ß vŠri jafnframt ■veginn burtu mikill hluti af ■eim nŠringars÷ltum, sem Ý kßlinu og safanum eru. Ůa­ sama er a­ segja um C-fj÷refni­, sem hrßtt hvÝtkßl inniheldur Ý rÝkum mŠli og s÷mulei­is s˙rkßl.

 

A­ jafna­i er s˙rkßli­ so­i­, ß­ur en ■ess er neytt. En hrßtt er ■a­ einnig lj˙ffengt, og mß nota ■a­ Ý salat e­a anna­ ■ess hßttar. Su­utÝmi fyrir s˙rkßl er Żľ1 klst., og er ■a­ so­i­ me­ litlu af vatni eins og anna­ grŠnmeti. Gott er a­ bŠta Ý ■a­ dßlitlu af smj÷ri e­a svÝnafeiti, og til brag­bŠtis smßskornum lauk, hvÝtvÝni e­a raspa­ri hrßrri kart÷flu. S˙rkßl mß nota me­ ÷llum kj÷trÚttum, en bezt er ■a­ me­ reyktu og s÷ltu­u svÝnaki÷ti, t.d. hamborgarhrygg e­a fleski. En gott er ■a­ einnig me­ ÷llum fiski, sÚrstaklega me­ steiktum fiski.

 

Ínnur tegund grŠnmetis er vel fallin til samskonar s˙rgeymslu og hvÝtkßli­, en ■a­ eru litlar g˙rkur, e­a svonefndar reitag˙rkur (asÝur). G˙rkurnar eru ■ß ■vegnar vel og ■Šr g˙rkur teknar frß, sem eru eitthva­ skemmdar. SÝ­an er ˇskemmdu g˙rkunum ra­a­ ni­ur Ý trÚkvartil e­a leirkrukku og inn ß milli g˙rkanna sett ˇ■vegin, nř og grŠn bl÷­, t.d. grŠnt dill, baunajurt (Satureja hortensis; h˙n ■rÝfst vel hÚr) og lÝka grŠnt vÝnvÝ­arlauf, ef fßanlegt er. Auk ■ess er haft me­ g˙rkunum anna­ krydd til brag­bŠtis, t.d. ■urrku­ piparkorn. Ůegar b˙i­ er a­ ra­a g˙rkunum ni­ur Ý Ýlßti­, er ■a­ fyllt me­ so­inni saltupplausn, sem er ger­ me­ ■vÝ a­ leysa 50 g af matarsalti Ý hverjum lÝtra af vatni. ┴ g˙rkurnar er sett fj÷l og ofan ß hana steinn, svo ■Šr haldist ni­ri Ý vatninu, og Ýlßti­ sÝ­an lßti­ standa Ý hlřju herbergi, me­an g˙rkurnar eru a­ gerjast. A­ gerjuninni lokinni er Ýlßti­ geymt ß k÷ldum sta­ og hßft vel tillukt.

 

A­ vÝsu er ekki hŠgt a­ geyma ■essar sjßlfsřr­u g˙rkur jafnlengi og ni­urso­nar edikg˙rkur, en ■ˇ haldast ■Šr ˇskemmdar Ý gˇ­ri geymslu nokkra mßnu­i. ŮŠr fyrrnefndu eru lj˙ffengar og milt, s˙rt brag­ af ■eim. ľ Hins vegar mß geyma s˙rkßli­, ef rÚtt er me­ ■a­ fari­, allan veturinn, jßfnvel fram Ý maÝ, e­a Ý 6ľ8 mßnu­i frß ■vÝ ■a­ var sett til s˙rnunar. Ůetta er einn kostur s˙rsunarinnar ß kßli og g˙rkum, en annar er sß, hversu ˇdřr ■essi a­fer­ er, hrßefni­, ■. e. hvÝtkßli­ og g˙rkurnar, ■arfnast ekki kostna­arsamrar me­h÷ndlunar og ekki er bŠtt Ý ■a­ neinum vi­bˇtarefnum, sem eru dřr e­a geta veri­ til ˇhagrŠ­is e­a ills eins vi­ neyzlu ■ess sÝ­ar. ┴ ■enna hßtt mß nřta og geyma til vetrarins sem for­a allt ■a­ hvÝtkßl og g˙rkur, sem til fellur og ekki er marka­ur fyrir um uppskerutÝmann ß haustin.

 

Ůar sem ■vÝ ver­ur vi­ komi­, er sjßlfsřring ß grŠnmeti til geymslu ˇdřr og einf÷ld. S˙rsu­ fŠ­an er lostŠt og um flest jafngˇ­ og nřtt grŠnmeti. Ătti h˙n a­ fylla Ý opi­ skar­, sem veri­ hefur Ý b˙ri flestra hÚr ß landi a­ vetri til.

 

Marianne Vestdal.  ┌r Gar­yrkjuritini 1943

 

Aths.: Ůar sem fr˙ Marianne talar um baunajurt (Satureja hortensis) ß h˙n vi­ ■ß kryddjurt sem n˙ er oftast (og frß fornu fari) nefnd Sar Ý kryddjurtabˇkunum. Ůřska nafni­ er äBohnenkrautô, og lÝklega hefur fr˙ Marianne veri­ af ■řskum uppruna; kona Jˇns E. Vestdal efnaverkfrŠ­ings sem var forstjˇri Sementsverksmi­ju rÝkisins um ßratuga skei­. En Úg er ekki alveg viss um a­ ■a­ sÚ rÚtt hjß mÚr, svo mÚr ■Štti vŠnt um a­ fß anna­ hvort sta­festingu ß ■vÝ e­a lei­rÚttingu.

Enska nafni­ ß sar er äsavoryôog äsarrietteôß fr÷nsku. ═slenska sar-nafni­ er frß ka■ˇlskri tÝ­ og hefur lÝklega borist hinga­ ľ og til Danmerkur og Noregs ľ me­ fr÷nskum munkum e­a fr÷nskum frŠsendingum til klausturgar­anna og sumir hafa grun um a­ äSARôsÚ skammst÷fun ß franska nafninu Ý fyrstu frŠsendingunni til äd÷nskuôklaustranna. Ůa­ hefur ekki ■ˇtt ßstŠ­a til a­ ey­a bleki Ý a­ skrifa nafni­ fullt ˙t. Ůannig hefur ■essi skammst÷fun ■vÝ lifa­ Ý norsku, d÷nsku og Ýslensku. SŠnska nafni­ er äkyndelô.

 

 

Kve­ja, Hafsteinn Hafl.

meira...
 

 
13. oktˇber 2014

Ganga um Setbergshverfi­ 18. oktˇber

Laugardaginn 18. oktˇber stendur SkˇgrŠktarfÚlag Hafnarfjar­ar fyrir g÷ngu um Setbergshverfi­ Ý Hafnarfir­i ■ar sem huga­ ver­ur a­ trjßgrˇ­ri Ý hverfinu. Lagt ver­ur af sta­ frß Setbergsskˇla, HlÝ­arbergi 2 kl. 10.00. Gangan tekur um tvŠr klukkustundir. Hvert er hßvaxnasta trÚ hverfisins? Allir velkomnir.

 

 

meira...
 

 
10. september 2014 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

Grˇ­ursetning Ý VatnshlÝ­ ß laugardag 13. sept.

Hinn ßrlegi sjßlfbo­ali­ur SkˇgrŠktarfÚlags Hafnarfjar­ar ver­ur laugardaginn 13. september kl. 10.00 - 12.00. Vi­ hittumst Ý VatnshlÝ­inni nor­ur af Hvaleyrarvatni. Ůar er vegslˇ­i ofan vi­ Hvaleyravatnsveginn. Vi­ Štlum a­ grˇ­ursetja trjßgrˇ­ur til minningar um Hjßlmar R. Bßr­arson og Else Bßr­arson. A­ grˇ­ursetningu lokinni mun fÚlagi­ bjˇ­a upp ß hressingu Ý bŠkist÷­vum sÝnum vi­ Kaldßrselsveg (Ů÷ll). Íll hjßlp er vel ■egin. Komi­ og taki­ ■ßtt Ý gˇ­ra vina hˇpi.

Nßnari upplřsingar Ý sÝma: 555-6455 e­a 894-1268.

 

 

meira...
 

 
24. ßg˙st 2014 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

Mßl■ing Ý Urtagar­inum Ý Nesi 28. ßg˙st

Stjˇrn Urtagar­sins Ý Nesi efnir til mßl■ings Ý sal LyfjafrŠ­isafnisins vi­ Nestr÷­ ß Seltjarnanesi  fimmtudaginn 28. ßg˙st kl 17-19.

 

Me­fylgjandi er tengill me­ dagskrß mßl■ingsins  

 

http://lfi.is/index.php/24-tilkynningar/378-malthing-i-urtagardhinum-i-nesi

 

FÚlagar Ý Gar­yrkjufÚlaginu sem eru ßhugasamir um lŠkningajurtir, nßtt˙rulyf og gar­as÷gu ═slands er sÚrstaklega hvattir til a­ mŠta.

 

meira...
 

 
19. j˙nÝ 2014 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

Hßdegisganga Ý Grasagar­inum alla f÷studaga

 
═ Grasagar­inum bř­st gestum a­ ganga um gar­inn me­ lei­s÷gn alla f÷studaga Ý sumar kl. 12.30 ľ 13.00.

Fjalla­ um starfsemi, s÷gu og safngripi Grasagar­sins. Allir velkomnir.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

meira...
 

 
12. j˙nÝ 2014 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

Dagur villtra blˇma - sunnudaginn 15. j˙nÝ

Ůjˇ­arblˇmi­ holtasˇley (Dryas octopetala) blˇmstar n˙ vÝ­a um land.
┴rlega er haldi­ upp ß sameiginlegan dag villtra blˇma ß Nor­url÷ndum. ═ ReykjavÝk ver­ur gengi­ um NauthˇlsvÝk. Gangan hefst ß ■aki ylstrandarh˙ssins kl. 11. Pl÷ntur ver­a greindar til tegunda, fjalla­ um fj÷lbreyttan grˇ­ur svŠ­isins og starfsemi Flˇruvina kynnt. Gestir eru hvattir til a­ taka me­ sÚr flˇruhandbŠkur og stŠkkunargler.


Um lei­s÷gn sjß ■eir Hj÷rtur Ůorbj÷rnsson, forst÷­uma­ur Grasagar­sins, og Snorri Sigur­sson, verkefnastjˇri ReykjavÝkur i­andi af lÝfi. Bo­i­ er upp ß g÷nguna Ý samstarfi Grasagar­s ReykjavÝkur, ReykjavÝkur i­andi af lÝfi og NauthˇlsvÝkur. 
 

Athugi­ a­ Flˇruvinir standa fyrir pl÷ntusko­unarfer­um vÝ­a um land ■ennan dag. Sjß: www.floraislands.is/Annad/blomdag.html 

Nßnari upplřsingar um g÷nguna Ý NauthˇlsvÝk veita Hj÷rtur Ůorbj÷rnsson Ý sÝma 692-1645 og Snorri Sigur­sson Ý sÝma 411-8535

 

meira...
 

 
6. j˙nÝ 2014

Tßlga­ og rennt handverk - sřning ß laugardag

Vi­arvinir ver­a me­ handverkssřningu ß tßlgu­um, renndum og ˙tskornum munum Ý Selinu, bŠkist÷­vum SkˇgrŠktarfÚlags Hafnarfjar­ar og Ůallar vi­ Kaldßrselsveg, milli kl. 10.00 - 18.00 laugardaginn kemur 7. j˙nÝ.

Enginn a­gangseyrir - allir velkomnir.

Nßnari upplřsingar Ý sÝma fÚlagsins: 555-6455.

 

 

meira...
 

 
26. maÝ 2014 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

Fuglasko­un Ý Hafnarfir­i 31. maÝ kl. 10

7. aprÝl 2014

RŠktun jˇlatrjßa - nßmskei­ 10. aprÝl frß 9.30 ľ 17.30

31. mars 2014

Fyrstu vorpl÷nturnar komnar Ý Gar­heima

26. mars 2014

A­alfundur SkˇgrŠktarfÚlags Hafnarfjar­ar 27. aprÝl

28. febr˙ar 2014 (3 lesendur hafa sagt ßlit sitt)

Nßmskei­sr÷­ um rŠktun jˇlatrjßa 2014

13. febr˙ar 2014

Opi­ h˙s - Innigar­ar ehf.

31. oktˇber 2013 (1 lesandi hefur sagt ßlit sitt)

50% afslßtt af haustlaukum Ý Gar­heimum

1. oktˇber 2013

Ganga um Su­urbŠinn Ý Hafnarfir­i 5, oktˇber

26. september 2013

20% afslßttur ß ÷llum haustlaukum Ý Gar­heimum

17. september 2013

RŠktun matsveppa

10. september 2013

Sjßlfbo­ali­adagur hjß SkˇgrŠktarfÚlagi Hafnarfjar­ar

12. j˙lÝ 2013

Nßmskei­ um vistrŠkt Ý ßg˙st

12. j˙lÝ 2013

Smßsřn - Pßll J÷kull sřnir Ý CafÚ Flˇru 12. j˙lÝ - 11. ßg˙st

1. j˙lÝ 2013

Lei­s÷gn um smßdřralÝfi­ Ý Grasagar­inum fresta­ til 8. j˙lÝ

24. j˙nÝ 2013

Skˇgarganga Ý Hafnarfir­i ß fimmtudag kl. 20

13. j˙nÝ 2013

═b˙akynning um fyrirhuga­ar endurbŠtur ß SkallagrÝmsgar­i


eldri frÚttir

     
-->